Tankespind!!

 

I dig du har en længsel,

men er det ikke et fængsel.

 

Er det ikke bare lidt tankespind,

du får jo kun tåre på din kind.

 

Derinde er så mørk og kold,

på dig selv du vil gøre vold.

 

En illusion det kun er i dine tanker,

du kan ikke kravle over disse planker.

 

Vend dig hurtig om og gå, 

inden du i mørket kommer til at stå.

 

Lille mor med det hvide hår!!

 

Lille mor med det kridhvide hår,

hvornår var det sort, var det i går.

 

Dine dag var fulde at liv og vigør,

men nu er intet mere for dig som før.

 

Du sidder med et blik så trist og grå,

det hele i dig er gået i stå.

 

Livet passere dig stille forbi,

du har ikke mere del deri.

 

Dine tanker er blevet så tomme,

og du kender ikke dem som vil komme.

 

Man spørger er der noget du gerne vil,

du svarer kun med et smil der til.

 

Din gæst du ikke ser og kender,

din søn sig sorgfuld og ulykkelig vender.

 

Du kalder ham ved et andet navn,

mon du længes efter din endelige havn.

 

11. september 2001

 

De stod der så stolte og knejste,

mod himlen de sig værdigt rejste.

 

Der opstod et virvar på et kort sekund,

da de onde over tårnene fløj rundt.

 

Den dag blev der et frygtelig larm,

alle steder fra blev der slået alarm.

 

Man hørte høje råb og angstfulde skrig,

rundt omkring blev der spurgt, har vi fået krig.

 

Var der ingen som vidste hvad der var sket,

hvorfor havde man ikke noget mistænksomt set.

 

Hele verden blev sort og gik helt i stå,

da alt lige pludselig der på jorden lå.

 

Der sås overalt - død og flammehav,

aller blev rædselsslagne stille og tav.

 

I gaderne så man folk der sørgmodig sad,

andre gav trøst  til hinanden og bad.

 

Til bomber havde teroristerne gjort sig selv,

de var kommet for at knuse og slå ihjel.

 

Da chokket havde foretaget sig lidt igen,

hjalp alle til hvor de kunne som en rigtig ven.

 

Man hørte alle steder fra den samme stemme,

den dag i september vil vi aldrig glemme.